Hypnose kan hjælpe når søvnen udfordrer
Søvnen spiller en afgørende rolle for dit barns trivsel
Vi ved alle hvor meget søvnen betyder. Vi kan mærke det på vores egen krop og mentale overskud, hvis ikke vi har sovet godt.
Grunden til at jeg arbejder så meget med børns måde at gå i seng på og søvnen i det hele taget, er fordi jeg ved, at den spiller en afgørende rolle for et barns trivsel.
Når barnet kan gå roligt i seng, kan det invitere trætheden velkommen. Kvaliteten af søvnen bliver bedre og det har en direkte effekt på overskuddet i hverdagen, energien, koncentrationen og barnets trivsel generelt.
Godt at du sætter fokus dit barns søvn. Her kan du læse mere om nogen af de udfordringer, jeg ofte møder i klinikken og som kan behandles med børnehypnose.
Børnehypnose er løsningen, hvis dit barn er udfordret med bl.a.:
- At det er svært at sove alene
- At det tager lang til at falde i søvn
- At der er mange bekymringer ved sengetid
- At der overtænkes, bliver ked af det
- At hun/han kommer op mange gange
- At det gør ondt i maven
- At der er uro i kroppen
- Ønske om at du skal være der eller sove i soveværelset
- Kan ikke sove andre steder eller tage på tur
“Børnehypnose blev vores redning” – Læs Sofias historie her
Sofia græd hver aften og skulle sove hos mor og far i soveværelset
Sofias forældre fortæller om alle de aftner, hvor de forsøgte at berolige Sofia, forsøgte at få ro på de mange bekymringer, gav Sofia massage og sad hos hende, men intet hjalp – til sidst sov hun kun i soveværelset.
Sofia fortalte, at hun havde ondt maven, at hun var bange for at mor ville gå, at der var mange tanker og hun havde svært ved at lukke øjnene. Det tog lang tid at falde i søvn.
Til sidst var det også umuligt for hende at sove med veninderne.
“børnehypnose, hos Vicki, blev Sofias og vores redning. Nu går Sofia tryg i seng og vi behøver ikke længere være hos hende. Vi kan også mærke at det smitter positivt af på mange områder i Sofias liv. Forløbet hos Vicki blev vores redning”
For at falde i søvn kræver det at kunne falde til ro
Ole Lukøje er meget svær at tage imod med åbne arme, hvis der er mange bekymringer eller hvis kroppen er urolig. Dit barn har måske haft det på denne måde i meget lang tid , hvilket ofte betyder, at dit barn også har mange uhensigtsmæssige overbevisninger.
Uhensigtsmæssige overbevisninger kan evt. lyde:
- jeg kan ikke sove alene
- jeg får det dårligt, hvis ikke du er her
- jeg kan kun sove med lyset tændt
- jeg kan ikke sove, hvis I går i seng
- jeg kan ikke lukke mine øjne fordi…
- jeg kan ikke sove andre steder
- jeg falder aldrig i søvn
Overbevisninger som dit barn kan gentage aften efter aften og som aktiverer krop og hjerne frem for at få den til at slappe af.
Børnehypnose er virkelig god til at arbejde med netop med disse overbevisninger, vaner og mønstre.
Andre gange kan det være et traume (en angstfuld oplevelse) som sætter gang i nervesystemet, tanker og kroppen ved sengetid. Hertil er hypnoseterapi et anerkendt terapiform, som skaber gode resultater.
Hvad består behandlingen af
Det første som skal ske er, at du booker en gratis telefonisk forsamtale. Her tager vi udgangspunkt i netop dit barns udfordring og i fællesskab finder vi ud af, hvordan forløbet kan hjælpe dit barn og om du ønsker at terapien skal være online eller i klinikken. Ved 1. session oplever både dit barn og du, hvordan hypnosen er en fantastisk måde at arbejde på og der er fokus på tillid, tryghed og forandring. Gennem forløbet vil der også være små øvelser, som forstærker alt det, som der arbejdes med i terapien.
Hvad kræver forløbet af dig
Forløbet kræver ganske enkelt, at du har lyst til støtte op om den forandring, som kommer til at ske hos dit barn. At du også hjælper dit barn til at øve de små øvelser mellem sessionerne. Gennem dit barns forløb vil vi også have telefonisk kontakt, således at vi sikrer den bedst mulige behandling.
Hvad kommer mit barn til at opleve
Børn og teenagers evne til at bruge fantasien og forestillingsevnen er umiddelbar, og defor er hypnose som terapiform helt oplagt. Dit barn vil opleve, at h*n er i centrum og hvor vi, alt efter alder, veksler mellem skrive/tegne, ny viden til afslapning og hypnoseterapi. Dit barn vil også lære forskellige metoder til at få ro på kroppen og bekymringer.
Dit barns kvalitetssøvn bliver forbedret
Når børn kæmper og bruger meget tid på at falde i søvn får de mindre kvalitetssøvn.
Forskere peger på, at børn som sover 1-2 timer mindre end anbefalet, mister ca. 60 – 90 % af REM-søvnen. REM-søvnen er særlig vigtig, fordi der sker betydningsfulde processer under denne del af søvnen. B.la.:
- Hjernen forberedes på ny læring
- Det lærte flyttes arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen
- Hjernen kører sit renseprogram for affaldsstoffer
- Kroppen producerer antistoffer mod sygdomme
- osv.
Kvalitetsøvn er, når dit barn kan falde roligt i søvn i tryghed, forblive sovende, indtil h*n vågner frisk og veludhvilet til en ny dag. Det skaber overskud og glæde.
Forskning viser at kvalitetssøvn er både sundheds-, trivsels- og læringsfremmende for børn og unge. Det mærker både Sofia og hendes forældre.
Derfor er børnehypnose så effektiv!
Hypnose er en helt naturlig tilstand, som vi blandt andet kender fra dagdrømmeri eller meditation.
I hypnosetilstanden er der særlige områder i hjernen, som bl.a. følelsesregulering og hukommelse, der er aktiverede, hvilket også forklarer, at vi meget hurtig ser effekt af en børnehypnotisk behandling.
Børnehypnose er karakteriseret ved, at barnet er fokuseret – typisk mod indre oplevelser, mens opmærksomheden mod omgivelserne er nedsat.
Når børn leger, vender de opmærksomheden indad mod deres fantasi og glemmer ofte både tid og sted. Du har måske oplevet, at det kan være svært overhovedet at komme i kontakt med dit barn, når det er fordybet i legen. Som om det næsten skal “vækkes”.
Leg kan derfor sammenlignes med hypnose, og de fleste børn oplever det som både helt naturligt og rart at bruge deres fantasi til at skabe forandringer.
Ofte stillede spørgsmål
Kan mit barn på 5 år få børnehypnose?
Ja, det barn på 5 kan sagtens kunne modtage børnehypnose
Hvis mit barn er uroligt, virker det så?
Ja, Jeg har stor erfaring med børn som er urolige eller har ADHD. Barnet kan sagtens tegne eller lege, mens jeg under hypnosens historiefortælling giver deres nervesystem ro og tryghed til at slappe af og tage imod ønskede forandringer.
Mit barn er 17 år, er han/hun for gammel?
Nej, dit barn på 17 år er bestemt ikke for gammel. Uanset om det er selvværdsproblematikker, angst eller bange for eksamen.